søndag den 25. marts 2012

Inden du vælger ferie for fattigrøve...

Ja så er der nogle ting du skal overveje.
Blandt andet hvilken type ferie person du er. For jeg siger det klokke klart. Vil du spare penge, ja så skal du SELV finde de gode oplevelser. Og du skal selv lave nogle måltider... Skal det være ultimativ fattigrøv, ja så skal du selv klare at pakke teltet/camp letten/ bilen osv. Man får ikke noget foræret hvad det angår.

For os er det en livsstil. Vi vil gerne have meget ud af pengene og derfor bruger vi hele året på at vælge de ting vi vil se og læse op på det sted vi skal hen. Vi sørger selv for at den gamle gode camp let er vedligeholdt så den virker upåklageligt selvom den nu er 30 år gammel. vi surfer efter tilbehør til den og bruger gerne tid på at finde solsejl til 400 kr (YAY! og det endda med det hadede frynser i brune nuancer).

 Derudover planlægger vi at kunne lave mad hvor som helst og når som helst. Der er standart en minigrill et 2 blus gaskomfur og et primus blus med i camp letten og den elektriske køleboks er også med. Vi finder ud af hvad camping hedder på lokalsprog og bruger tiden på  at trevle alle campingpladser igennem, i det  lokalområdet vi vil til, så vi kan finde en billig, lille og hyggelig plads.

Men vigtigst af alt så samstemmer vi forventningerne hjemmefra. Ungerne er med på at vi i år skal på storbyferie, men at vi også skal en dag i vandland, eller at vi i år skal til Tyskland og gå på heden eller eller eller. Det samme gælder os voksne. Vi ved hvad vi vil, hvor vi skal hen osv. Men det behøver dog ikke at betyde at vi ender lige der.

Sidste år ville vi til Camping Uelzen på Lüneburger Heide men vejret var simpelthen ikke med os. (http://www.uhlenkoeper-camp.de/) det p*ssede mildt sagt ned i stænger, så vi kørte til Prag....kiggede på vejret, dømte det ude og fortsatte ned med det i tankerne at vi først stoppede når det blev varmt. Vi endte ved Balaton og havde en super ferie på en kæmpe campingplads som var SÅ anderledes end hvad vi var vant til. (mere om den senere) Min pointe med lige netop DEN historie er at man skal have en backup plan. HVIS nu området man stræber mod at besøge er druknet og omdannet til en krops muddermaske, ja så er det godt at have bestemt alternativer hjemmefra. Vi havde en delvist planlagt ferie ved Balaton og vil bestemt gerne ned og besøge området igen en anden gang.

Et andet sted at spare er på maden. Vi bestræber os på altid af have frugt,, vand, saft og slik med når vi bevæger os ud på opdagelse. På den måde er vi sikret mod overpriser når den søde trang rammer og vi kan beherske os i forhold til at tømme samtlige lokale taphaner for øl og sodavand når temperaturen stiger. Bare disse små tricks betyder at vi som en familie på 4 kan spare op til 100 kr pr dag på is, slik, øl, frugt osv. og 100 kr kommer man altså langt for i de lande vi tager til.

mere om sparegenet senere for ja en fattigrøvsblog handler også om at spare ;)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar