torsdag den 29. marts 2012

Turen år til Teresienstadt (Prag 2008)


Jeg er af den faste overbevisning at folk mindst en gang i deres liv bør besøge en koncentrationslejr.
Kun ved at se tingene kan man danne sig et indtryk af hvor forfærdeligt tingene er. Gemalen-to-be og jeg havde dog en hel del overvejelser ved at slæbe Ungerne med. Ikke så meget den lille, men mere den store for vi ønskede ikke at fylde hans lille hovede med død og ødelæggelse. Vi blev dog enige om at et besøg med en guided tour på tysk kunne begrænse hvor meget han forstod, da han på daværende tidspunkt endnu ikke havde et tysk ordforråd. Samtidig brugt vi meget tid på at forklare om den onde mand Hitler der for mange år siden havde været rigtig dum og at folk havde været meget bange for Hitler. Man skal trods alt kun have den historieundervisning man kan kapere når man er næsten 6 år gammel. Vi så også kun borgen, fordi de "grimme" udstillinger var andetsteds og da vi var usikker på hvor udpenslende de var valgte vi Patricks ve og vel fremfor den fulde tour. Vores allerførste billiede derfra viser helt utilsigtet hvordan livet (heldigvis) går videre i området her 50 år efter forfærdelighederne. to piger på vej til strnden sneg sig ind foran linsen ;)






 foran indgangen med mindelunden






Som vi forstod det (og vi er ikke helt sikre) så har denne å været en ret stor flod og den blev brugt til at skille sig af med beviser på folkemordet inden Terezin blev befriet.


indgangen til brogkomplekset




i bygningen "over mit hovede" var der indrettet cafe. Det havde vi lidt svært ved t kapere i vores hovede, da cafestemning slet ikke var det vi forbandt med Terezin


det forkætrede skildt der prydede samtlige arbejdslejre. En del af propagandaen for at få jøderne og de politiske fanger til at arbejde hårdere.






blokkene var forfærdelige at se. og endnu mere skræmmende var det at cvide at vi var i den "pæne" del af lejren for politiske fanger. de havde ret luksuriøse forhold hvis man holdt dem op mod de almindelige jøder og andet godtfolk der boede i den rigtige Terezin lejr



der er altså noget livsbekræftende ved at se livet gå videre trods grusomhederne der er foregået her. Det giver håb og var så smukt at detmåtte foreviges


Vores guide var rigtig god. Sproget var gebrokken tysk men vi kunne fint følge med og han havde sine facts rigtigt skruet sammen. Her er han ved at forklare om aflusningen og badet og om den psykologiske effekt det havde på fangerne når de blev ført herhen fordi rygterne om Auschwitz var låøbet i forvejen. Han fortalte hvordan man oplevede folk græde af glæde når vandet og ikke gassen begyndte at løbe 


Det her er den ondeste form for propaganda man kan lave. Badeværelset her er bygget af de indsatte under trusler fordi røde kors skulle på besøg. Ved disse besøg blev der i den grad spillet skuespil og badeværelset var en del af den illusion der skulle vise at fangerne havde det godt. Ting havde måske set anderledes ud, hvis røde kors medarbejderne forsøgte at skrue på hanerne. Intet her var nemlig funktionelt og dermed kun den del f den shine der skulle forblænde omverdenen. ingen af disse vaske er nogensinde brugt.



Vi kunne ikke lade være med at snakke om symboliken i den solsikke der hang så find ud fra borgvæggen. selv når man udsættes for umulige forhold kan man overlleve og blomstre. Den solsikke blev i vores øjne symbolikken på det medmenneskelige og vi snakker tit om den når vi ser billeder





Og der var masser af Oddere dernede. de trivedes i det stille miljø og boltrede sig på de grønnne områder. Det var rart at se at naturen kunne finde nytte i de områder mennesker nok altid vil forbinde med rædsler



Efter en god dag inde var det tid til at Alexander også kunne strække benene lidt så den gik derudaf på vej ned til bilen



Den her lille fætter var ungerne meget betaget af. der var MASSER af dem over det hele og de var da både sjove at kigge på og ganske nuttede når de ufortrødent pilede af sted ;)

Vi rundede Terezin dagen af med en tur ud til Lidice monumentet. En rosenhave med en stor bronze skulptur der viser ofrene for nazisternes udrydelse af en hel landsby. Og så er det ikke engang den helt korrekte historie
vi fældede en lille tåre da vi så monumentet og vil opfordre alle til at tage sig tid til at læse lidt om det. ¨

http://da.wikipedia.org/wiki/Lidice

den oprindelige side http://www.lidice-memorial.cz/default_en.aspx









Ingen kommentarer:

Send en kommentar