fredag den 31. august 2012

Første dag på pladsen

Lørdag d. 4
Vi ankom kl 10.00 og Mario var endnu ikke ankommet på pladsen. En tysk familie der plejer at være på pladsen tog imod os og kl 11.00 hilste vi for første gang på Mario. Sammen gik vi pladsen igennem og vi udså os den eneste plads med skygge der blev ledig og ventede så møjsomt på at den hollandske familie blev færdige med at pakke deres teltvogn ned. en proces der allerede havde stået på et stykke tid. ventetiden blev udnyttet til at handle lidt ind i Drage så vi kunne slappe af resten af dagen. derefter ventede vi. Familien havde sagt at pladsen var vores kl 12...... men vi ventede og ventede....og badede...og ventede og blev mere og mere færdige i pumperne. Til sidst kl 14 gik jeg træt ned til Mario og fortalte ham at hvis ikke snart pladsen var fri blev vi desværre nød til at finde en anden plads. Ikke fordi vi ikke ville være ved ham, men fordi vi litterært var ved at skvatte sammen på benene af træthed og bare ønskede vognen op så vi kunne sove.

Ti minutter efter gik 7 mand stærke op til hollænderne og på 10 minutter var resten af tingene pakket sammen og pladsen ryddet. Mario tilbød at hjælpe os, Men Team dk kendte jo rutinen og 10 minutter efter var camp letten oppe og pløkket. Jeg grinte lidt da Mario kiggede på os og på hollænderne og udbrød: hvorfor har i ikke sådan et system? i tager timer de tager minutter, hvorfor ikke minutter?

Sengepladserne blev nødtørftigt rydder og vi fandt badetøj frem til en fælles svømmetur, derefter aftensmad bestående af pik pølser i friskladet tomatsauce med fløde. råvarerne var lige om hjørnet og det smagte himmelsk :)





Derefter fandt Alexander vores første nye husven, nemlig en skorpion der havde sat sig tilrette ved Toms fod




Lidt om pladsen:
Der er absolut ingen strøm. Så er det sagt. Lyset i badehuset får strøm fra et 12 volt batteri. Det samme gælder lyset i receptionen

Der er 4 toiletter og 4 brusere. Badehuset er unisex og varmt vand leveres af et solcelleanlæg hvis det altså kan følge med. Der bliver gjort rent en gang dagligt, men der står altid svaber og toilet rengøringsartikler til rådighed, så er der beskidt så finder man knofedtet frem og hjælper til.

I dalmatia er der siesta. og det gælder også hos Mario. Til tider er han lige hjemme og spise og snakke med familien og så er det pladsens gamle rotter der giver en hånd med når der kommer nye på pladsen. Om aftenen på varierende tider går Mario hjem og så er der ingen I receptionen før om morgenen hvor Mario kommer med en 1½ liters flaske der er frosset og som man så kan putte i sin køleboks/køleskab

Der er på pladsen 30 parceller og skal man have plads er det en ret god ide at forudbestille. der er nemlig rift om pladserne og mange gengangere


Så alt i alt en plads der ligger langt under dansk standart og jeg indrømmer blankt, at da vi fandt ud af hvad vi havde rodet os ud i var vi meget tæt på at køre væk igen fordi vi kun havde vores lille køleboks og frygtede at maden ville blive ødelagt. Vi havde oprindeligt planlagt en uge hos Mario, en uge ved Split (hvor vi kunne leje køleskab) samt en uge i omegnen af Dubrovnik (hvor vi også kunne leje køleskab).

Vi gav dog Mario en chance og kom aldrig videre. Kan man leve med ovenstående ting så er pladsen et himmerige. Især hvis man kan tale tysk, idet størstedelen af stamgæsterne er tyskere, østrigere og sweizere. Derudover kommer også en del tjekkere og hollændere, samt selvfølgelig også andre nationaliteter til tider :) Danskere havde han stort set ingen af. vi var den tredje danske familie på 3 år


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar