søndag den 11. august 2013

Ankomst på Pladsen

Tirsdag d. 25 Juni
Lige inden vi ankom på pladsen fik vi handlet lidt i den lokale biks i Drage og efter 24 timer på vejene trillede vi ind og hilste på Mario og Haio og Hilke fra sidste år. Det var totalt gensynsglæde med bjørneknus og hoppen og dansen :D Haio og Hilke skulle egentligt være kommet efter os, men Deres søn havde voldsomt pollenallergi udbrud og var taget ud af skolen af denne årsag, så de pakkede og tog til Paradiso hvor det heldigvis hurtigt var forsvundet igen.

Vores plads fra sidste år var fri, så den snuppede vi og fik sat telt op. Det tog som sædvanligt ti minutter og mens jeg begyndte at lave aftensmad pløkkede tom.

En fin lille edderkop der boede ved siden af vores telt



I år kom vi jo tidligt så vi fik mulighed for at kigge på træerne mens de blomstrede. Det så vandvittigt smukt ud og var snothamrende irriterende eh.. jeg mener gevaldigt irriterende når den fedtede pollen landede på bilerne.

Alexander studerer Igor mens den spiser


Aftensmaden blev en klassiker for os når vi er i Kroatien: Pølser i frisk tomatsauce med fløde, dertil pasta.

Vores trofaste komfur. De to blus er indgangen til vores kulinariske himmerige


Og ungerne skulle selvfølgelig vaske op ;)



Hvilket de gjorde ganske tilfredsstillende


Vi lærte at Mountain Dew ikke var den ideelle kørselsdrik. den er simpelthen for sød. Næste år skal vi have cult cola med igen.

Så begynder hjemmet at se ud som det skal.

Alexander fanget i et øjeblik inden vi skal ud og bade

Og bade skulle vi omend vandet var kold grundet Boraen

Det tog tiiiiiid at komme under. Senere fandt vi ud af at vandet var 17 grader varmt...eller koldt om du vil.

Havnen var stille og ikke fuldt besat. Vi var kommet udenfor hovedsæsonen

Patrick NØD at boble rundt derude og lod sig ikke mærke med temperaturen

Der blev snorklet igennem


Alexander skulle også lige i


Jeg må med skam erkendeat jeg ikke nåede ret meget længere end 5 svømmetag og SÅ skulle jeg op

Alexander nåede dog lige ned og svømme lidt


Vi var lige en tur nede i Receptcia for at hilse på, men generelt var det tidlig sengetid for os

Mario og Beata byder på Marios hjemmelavede vin (dont be fooled af colaflasken)

Alle var i Jakke hvilket var et særsyn og første gang vi oplevede det. og egentligt burde vi ikke klage. der var altid mindst 20 grader, selv når vi syntes det var koldt.

Beata deler valnøddesnaps ud til de omkring siddende



Der var koldt da vi ankom, hvilket vi slet ikke var vant til, så jeg var glad for at vi havde to alm silkedyner med ud over de fire tæpper vi plejer at have. vi tog dynerne og ungerne fik to tæpper hver. Boraen blæste hele natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar