søndag den 11. august 2013

Lidt om vores campingvalg

Hvorfor vi vælger Paradiso er til tider et under for vores venner og bekendte.

Første gang vi var der var lidt et planlagt uheld. Vi havde planlagt pladsen men ikke fået med at der ikke var elektricitet, så da vi ankom panikkede vi jævn. Vi vidste at pladsen ikke havde fine nye sanitære forhold, men unisex toiletterne og badene i samme bygning kom bag på os. Havde vi ikke været pokkers trætte var vi kørt igen. Og i dag er vi Å glade for at vi var for trætte, for Paradiso er en plads vi vil komme tilbage til igen og igen og igen. Selve den hjælpsomme mentalitet der hersker på pladsen kan slet ikke beskrives. Mario og hans familie er så sympatiske mennesker at man ikke kan andet end holde af dem, mulighederne for at hjælpe og få hjælp på kryds og tværs af nationaliteter er enorm og roen, sammenholdet ansvarsfølelsen alle imellem er simpelthen ikke til at beskrive med ord.

Har man brug for hjælp til at sætte vogn på plads eller få en båd i vandet, så står der 7 mand stærke i løbet af ingen tid. Har man behov for at få handlet, så tager andre gerne tingene med såfremt de skal ud og køre. Aftenstiden foregår i selskab med resten af pladsen i recepcia hvor Mario byder på hjemmelavet vin, spontane sammenskudsgilder opstår beboerne imellem, grillen er altid klar til at blive tændt. Har man behov for en opladet mobil, ja så tager Mario den med hjem og leverer den opladet. Har man behov for grøntsager, så skaffer Mario dem gerne. Har man behov for en taxe, så enten kører Mario eller en han kender eller også skaffer han taxaen så den henter en til tiden. Skal Mario have lavet noget, ja så sker det ikke sjældent at halvdelen af pladsen i et eller andet omfang giver en hånd med.

Toiletterne gøres rene en gang dagligt og når de trænger til en tur med svaberen (på gulvene) så griber vi selv svaberen og sørger for at toiletterne ser ordentlige ud.

Alt i alt så er fælleskabet simpelthen kodeordet her. Alle gør en del for at skabe gode forhold og Mario gør sit yderste. Ikke fordi han er tvunget til det, men fordi han er et betænksomt menneske der gerne vil sikre sig at hans gæster har det godt.

Og oven i alt dette så er stilen tilbagelænet. hvad vi ikke når nu når vi om en time. Som Mario siger: Immer langsam. Dalmatian style :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar