mandag den 18. august 2014

Fælles spisning og badeudfugt



Det var på pladsen aftalt at vi om aftenen skulle lave international buffet, så mens vi spiste morgenmad diskuterede vi vores danske retter og hvilke vi havde muligheder for at lave hernede. vi blev ret hurtigt enige om at Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler var vejen frem, mere dansk kunne det næsten ikke blive. Jeg havde været tidligt oppe og hente rigtig frisk mælk, da vi jo havde en omgang babymad der skulle afprøves her til morgen og UHT mælk var ikke lige det vi ønskede at putte ovenpå
Der var et chokolade tema der gik igen i alle de udvalgte morgenprodukter men vi tænkte fred være med det, der er kun ferie en gang om året. Normalt får disse produkter ikke adgang til vores hus :)

Lino duo crunch er et normalt morgenmadsprodukt

Lino cokolino er til gengæld babymos med chokoladesmag til babyer ældre end 8 mdr. Jeg tror samtlige danske sundhedsplejersker ville få et apoplektisk anfald hvis vi i Dk fodrede vores babyer med dette ;)
Alain og Marija fortalte os at det var en ganske almindelig mellemspise for voksne også, hvorfor man kunne købe disse babymad produkter i 2 kg poser til den store familie. Vi må glat erkende at vi var mere end almindeligt skeptiske. Det blev hurtigt dømt ude af os voksne mens ungerne elskede det. 

Vores lille bugt ved pladsen var meget påvirket af boraen, så når  vinden kom indenlands fra forsvandt alt vores dejligt varme vand. Det gad vi ikke være underlagt, så  vi snuppede bilen og tog en tur i retning Sibenik, for at finde noget varmt vand at  snorkle  i.  Tom havde set en bro med en plateau  under hvor han gerne ville i vandet

På vejen mødte vi denne forladte  fabrik som var sindsygt stor og som i den grad var i forfald. Det virkede helt spøgelsesagtigt

Pladerne faldt af og rusten satte  sine spor

Deer lå skrald og skrot over det hele

det virkeede surrealistisk at en så stor bygning bare fik lov at falde hen på den måde

Endeligt  var vi ved broen og  man kunne køre hele vejen ned til "havnen" hvor vii fik gjort os klar til  at snorkle

Ungerne skulle lige mærke om vandet var koldt. det var det heldigvis ikke

Området var smukt og vi forsøgte at finde et sted længere nede hvor vi kunne gå i vandet, men klipperevene var simpelthen for bedrageriske inde langs kanten.

små skyer og dejlig varme, så bliver livet ikke  bedre

Nåja og krystalklart vand ;)

Vi havde glemt Alexanders svømmeluffer, men et skovsvin havde smidt en masse flasker og flamingo ved siden af bilen så vi lavede en intermistisk flyde ponton



Ungerne spottede lynhurtigt at der var krabber og snegle, så mens vi voksne gearede op jagtede de kravl 



Der hang et reb...... jeg regner ikke med at skulle fortælle ret meget mere om hvad der så fangede ungernes interesse? de svang sig i lianen mens vi lige kiggede dyrelivet an (desværre var der vandt på linsen så billedet af Alexander der svinger sig blev lidt uklart)





Den helt store begejstring kom da ungerne hægtede sig fast og vi så greb rebenden og svømmede alt hvad vi kunne så de på den måde fik sig en svingetur

Patrick igang med at lege

Fiskene var som sædvanligt smukke

Og denne smukke røde svamp faldt vi også pladask for


Der var anemoner i hobetal


Søpindsvin som egentligt ser kære ud men som har forræderiske pigge der gerne sætter sig i fødder 

Og selvfølgelig svampe og fisk

Tom og ungerne snorklede en tre timer, mens jeg var mør efter to

Heldigvis kunne jeg jo så ligge og varme mig på stranden mens jeg læste med min kindle app


Tid til at gøre sig klar igen og komme videre

Vi vinkede farvel til den blå bro

og den lækre lille strand

og det smukke landskab

Rigtigt smukke landskab

og så vendte vi snuden mod vejen igen

Ved Vodice stødte vi ind i den her figur som vi lige måtte nærstudere

enn soldat med hænderne i vejret lavende v tegnet var ikke det vi havde set mest af

Vi fik taget lidt billeder og vel hjemme lærte vi så at Ante var en soldat under sidste krig der mødte de serbiske tanks uden for Vodice og valgte at stille sig midt på vejen og løfte hænderne og lave tegnet for sejr da serberne ville til at angribe. Historien siger at serberne efterfølgende trak sig tilbage af frygt for at tabe. reelt set var der dog Kun Ante og nogle enkelte bønder med våben til at forsvare Vodice så Antes heltegerning er naturligvis gået over i historien. Hvis man ønsker at læse mere om Ante også kendt som Boban kan man klikke her


På vejen hjem skulle vi op på et bjerg til en kirke vi havde fået anbefalet....vi kunne barre ikke finde det! vi fandt dog en kroatisk mand og følgende interessante udveksling tog sted:

Mig: Do you speak english? 
Sprechen Sie Deutsch?

Mandlig Kroat: English

Mig: We want to go to the church on the mountain, but we cant find the way.

Kroatisk mand: (sløret)Apama?

Mig: What?

Kroatisk mand: (sløret) Apa

Mig: church on mountain

Kroatisk mand: Apartmani

Mig (der endeligt fangede den) no no no no no apartmani (kigger mig febrilsk omkring, finder papir og kuglepen og tegner et tændstikhus med et kors over og så en bakke under)

Kroatisk mand siger aaaaahhhh! og tegner ruten til os og får følgeskab af en kroatisk bedstefar som fortæller han kan tysk. Bedstefar for forrtalt: Ich Nürnberg arbeite....der bliver tavshed og vi ved ikke helt hvad vi skal sige så vii smiler rigtigt sødt og nikker hvilket gentages på den kroatiske side i et pænt stykke tid inden vi får sagt farvel og endeligt finder vej mod kirken ;)
Det var en ret sjov oplevelse og bekræftede mig i at et stykke papir og en kuglepen kan hjælpe en langt på vej. Tak til de to mænd for at hjælpe os videre på vores tur.
Vi kom op af bjerget af den meget smalle bjergvej (jeg klampede mig fast til sædet og håbede på det bedste. der er en god grund til at Tom altid kører på den slags strækninger)

vel oppe. Tjek udsigten!

Kirken er ikke helt færdig bygget

Igeen tjek udsigten!

er den ikke skøn?

Der var fine kanter med laaaangt ned, ungerne udforskede og grundet min højdeskræk fik Tom lov til at bedømme om de var for langt henne ved kanten eller ej. ingen grund til at give fobier videre hvis man kan undgå det.

Kirken var flot men blev åbenbart kun brugt een gang om året, hvilket vi undrede os lidt over

Rækværk er en overvurderet ting. vi sætter lidt sten ved kanten så ved folk nok man ikke skal falde ned

Og ud over kanten var der så pænt langt ned

Trapper med mere var også noget overvurderet noget

Men udsigten hele vejen rundt var bestemt så fed som vi havde fået at vide

Selv bjergene fik et helt andet udseende når man stod oppe i samme højde som dem

Der var et udendørs alter til folk der besteg bjerget


Der var også et sted hvor man kunne værdsætte den lokale helgen

der har smykker og kors rundt om helgenbilledet

Det var dækket godt til


Toiletter var der også. to skure, det ene med alm kloset, det andet var et stå toilet

Der blev udforsket til den store guldmedalje

Fugleperspektivet var ret fedt

Ungerne i chock over toilet standarten

Tom fik lige et billede af hvordan det så ud indvendigt omend det var svært at tage

Tid til at pakke sammen igen og komme ned

Vel nede kunne vi så nyde synet af kirken på toppen og den viden at vi havde været deroppe

vi måtte lige lave et ekstra stop på vejen hjem og lukke vores blinde passager ud. hoppende græshopper i en bil er ikke en god kombi ;)

Hjemme igen var vejret en del bedre og vinden havde lagt sig lidt

Patrick hyggede på molen



og fik hurtigt selskab af nogle af de andre fra pladsen


efter en dukkert fik Patrick og Hexe tiden til at gå med sæbebobler. Patrick blæste dem og Hexe jagtede dem ;)

Buffeten var ved at stillee op imens jeg sad i teltet og svedte tran over at stege 2 kg frikadeller på et to blus gaskomfur, fordi jeg ikke kunne sidde udenfor grundet vinden

der vaar mad fra alle verdenshjørner

og endeligt var mine frikadeller færdige


Samspisningen var som sædvanligt en succes og der blev hygget ved samtlige borde


folk havde gjort meget ud af at præsentere god mad






Milutin blev lige fanget i et paparazi øjeblik ;)





og vi fik prøvet solbær radler.....det gør vi så aldrig nogensinde igen




Ugerne skulle lige have en aftendukkert



og når de voksne nu ikke sad i receptcia så kunne børnene og de unge da indtage den ;)


Alt i alt var aftenen en succes må vi sige :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar