søndag den 13. marts 2016

21 juli Sigtbarhed er det nu også en nødvendighed?

Vi Vågnede til regn og torden og ustadigt vejr. Vi ville egentligt have prøvesejlet båden med den nye bund, men det turde vi simpelthen ikke af frygt for uvejr og bølger der var mere end hvad båden kunne holde til. Ungerne mente dagen skulle bruges til at brokke over pligter og jeg fik nok og lukkede hotel mama ned til ungernes store chock. Hvis de ville have mad med mere måtte de selv træde til. Patrick mandede sig op og overtog kokketjansen med den typispe ferie ret PPP (pasta, pesto, pølser)










Det smagte rigtigt godt og vi fik efterfølgende snakket om vigtigheden af at alle hjalp til hvis alle skulle have en god ferie.

efter aftensmaden trak det igen op til bulder og torden, Tom fotograferede lystigt og vi sørgede for at telt med mere var surret godt fast.










Vi har aldrig oplevet et uvejr som det. Himmel og hav stod i et og Tom vækkede mig rimeligt brutalt og informerede mig om at teltet tog vand ind og at vi skulle evakuere værdier. Vi rente spidsrod frem og tilbage til bilen, Patrick var bange i sit telt og begge sovekabiner i camp letten var drivvåde. Regnen log så hårdt mod teltet at den simpelthen slog igennem bomulds dugen. Midt i forvirringen opdager vi Mario, som står en meter fra os. Han havde været bekymret og kom ned for at tjekke om alle var ok. Vi havde ikke set ham fordi man ikke kunne se en hånd foran sig i regnen og der var så meget bulder og brag at man heller ikke kunne høre noget som helst. Der var småfloder på vejen af vand der rendte ned af den skrånende campingplads og til sidst endte vi med at jeg og Alexander krøb sammen i camp letten det mindst våde sted, og Tom tog ud og lå i telte med Patrick og vuggede på luftmadrassen. Uvejret holdt ved et par timer og så var der heldigvis ro igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar